Kompetence-spor på Frem10

På Frem10 er undervisningen to dage om ugen delt op på fire forskellige kompetence-spor, hvor indholdet har forskellig fokus.

Tro og Liv

På "Tro og Liv" ønsker vi at dykke dybere ned i Bibelen og beskæftige os med, hvad kristendommen egentligt går ud på, og hvordan troen på Jesus på én gang forandrer og forankrer dig. Sporet er for dig, der har lyst til at udforske, hvordan det kristne liv kan se ud, når man vælger at følge Gud

Tro og Liv står på to ben:
1. Tro
Vi vil være nysgerrige på troen. Hvem er Gud? Hvordan viser han sig? Og hvordan kan vi forstå Gud? Vi vil også arbejde med bøn, lovsang og nådegaver. Vi tager udgangspunkt i det, som står i Bibelen, og vi skal fx læse Romerbrevet eller Johannesevangeliet.

2. Liv
Tro og Liv hænger sammen, og vi vil øve os på, hvad troen bringer med sig ind i livet: Tjene andre og lede. Lave en andagt og kigge nærmere på mission. Vi skal også ud og besøge steder, hvor de også arbejder med tro og liv