De tre teenagere, Helene, Christine og Rasmus, vinder en konkurrence i skolen, hvor præmien er en rejse til et land i Østen. De har samlet 85.000 kroner ind til sultne børn i Asien, og de skal nu trække lod om en rejse til enten Thailand, Japan eller Nordkorea.
Til deres store ærgrelse trækker de det ukendte land, Nordkorea, og de er meget tæt på at smide håndklædet i ringen og takke nej til rejsen. Det ender dog med, at de tager imod udfordringen – og rejsen til det mystiske, lukkede land. Helenes far tager med dem, og sammen kommer de til at opleve et land med en spændende historie, der både tager dem tilbage til 1990’ernes barske liv, hvor fattigdom, hungersnød og stikkeri herskede, og byder dem velkommen til nutidens Nordkorea, som er ledet af Kim Jong-un.
De møder desuden en flok kristne koreanere, der i ly af mørket udlever deres kristendom og hjælper mennesker, som har brug for et nyt liv, ud af landet til enten Kina eller Sydkorea. De tre teenagere får en oplevelse for livet, og de vender hjem med et kæmpe vidnesbyrd om, at for Gud er intet umuligt.
Elever og lærere har arbejdet hårdt og intenst på at få dette års musical på benene!
Kom og oplev resultatet! Der er også en forestilling torsdag.
FRI ENTRÉ - ingen tilmelding